Forside
  Info om skibene
  Stillinger
  Om arbejdet
  Kontakt
  Billeder
  Skibenes rute
  Booking af rejse

Fjord Line mandskab til MS BERGENSFJORD & HSC FJORD CAT

MS BERGENSFJORD er et passagerskib som blev bygget i Norge i 1993, og har sejlet i samme rute fra 1993-2003 i regi af Fjord Line og under navnet MS Bergen. Skibet er i dag registreret i DIS og drives på TC af Fjord Line Danmark A/S.


HSC FJORD CAT er en katamaranfærge, som kan tilbagelægge strækningen Hirtshals-Kristiansand på 2 timer og 15 minutter - den hurtigste overfartstid mellem Danmark og Norge.


Alle ansatte ombord på Fjord Line Danmarks skibe hører under DIS-ordningen - se evt:

 


 

Alkohol- og rusmiddelpolitik


Fjord Line tillader ikke at nogen ansat i land eller om bord bruger eller er påvirket af alkohol, narkotika eller andre berusende eller bedøvende midler i den tid, de er i tjeneste.


Aldersgrænse

Du skal være 18 år for at blive ansat, der er dog mulighed for praktik for unge under 18 år.


 

Sundhedsbevis

For at kunne arbejde på et skib kræves det, at man er i besiddelse af et gyldigt sundhedsbevis for søfarende. Sundhedsbeviset, der skal fornys hvert andet år, udstedes af særlige søfartslæger autoriseret af Søfartsstyrelsen.


Oplysninger om nærmeste læge fås hos Søfartsstyrelsen på telefon 39 17 44 00 eller på http://www.soefartsstyrelsen.dk/soefarende/Sider/Lægeundersøgelse.aspx  hos Danmarks Rederiforening på telefon 33 11 40 88. 

Sikkerhedskursus

De ansatte ombord skal være i stand til at varetage sikkerhedsmæssige opgaver. Det indebære at de skal deltage i et 4 dages sikkerhedskursus inden for 30 dage fra første påmønstring.

Sikkerhedskurset betales af rederiet.


Straffeattest

Som ansøger hos Fjord Line Danmark A/S vil du blive bedt om at aflevere en kopi af din straffeattest.


 


Fjord Line Danmark A/S, Dalsagervej 9, 9850 Hirtshals - Tlf. 97963040 - FAX: 97963032 - CVR 28870515